Fortsæt til indhold

Person fundet død på Aarhus Ø

Større udrykning til Aarhus Ø fredag eftermiddag.

Krimi
sb

En række ambulancer og politibiler rykkede fredag over middag ud til Thit Jensens Gade på Aarhus Ø.

Årsagen til den synlige og hørbare udrykning var, at borgere havde fundet en død person.

Ifølge kommunikationsmedarbejder ved Østjyllands Politi Jakob Christiansen tyder intet på, at der sket noget kriminelt.

»Det er en tragisk hændelse,« siger han.

Et område ved en etageejendom på Thit Jensens Gade var i en periode afspærret, men afspærringen skal atter være ophævet.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 13.03.