Fortsæt til indhold

Stjæler motorcykel og kører galt - uden hjelm og kørekort. Var til gengæld fuld

Det var blot en person af mange, der blev sigtet lørdag.

Krimi
jro

For især en 26-årig mand gik det helt galt lørdag ved Allingåbro Motor Festival.

Også en del andre kan se frem til at modtage en kedelig besked i e-Boks.

Det skriver Østjyllands Politi i sin døgnrapport.

Her kalder politikredsen dog dagen for ’nogenlunde rolig og uden større udfordringer’.

Tilbage til den 26-årige, der kørte rundt på festivalområdet på en stjålet motorcykel. Han kørte derudover uden hjelm og uden kørekort.

»Til gengæld var han spirituspåvirket,« skriver politiet.

Køreturen sluttede for den 26-årige, da han kørte galt i rundkørslen ved Rougsøvej og Nordkysten og efterfølgende blev sigtet af politiet for de nævnte lovovertrædelser.