Vanvittig høj promille: Bilist fik bilen beslaglagt
Lokalpolitiet i Rønde stoppede torsdag en 35-årig mandlig bilist med over 2,0 i promille.
112
Torsdag formiddag standsede en patrulje fra lokalpolitiet Rønde en bilist på Drosselvej på grund af mistanke om påvirkning.
Efter alkometertest blev bilen beslaglagt, da promillen anses som vanvidskørsel.
Den 35-årige blev anholdt og sigtet for spritkørsel.
Straffen ved en promille over 2,0 hedder frakendelse af kørekortet i mindst tre år. Herefter kan man ansøge Færdselsstyrelsen om at køre med alkolås i de efterfølgende to år, eller vente med at forsøge at generhverve kørekort til efter de i alt 5 år er gået.
Man får endvidere 20 dages betinget fængsel og en bøde, der svarer til ens netto månedsløn (dvs. efter skat).