Politirapporten
Mandag 24. juni
Der er begået et indbrud på Frejasvej i det nordlige Randers mellem klokken 15.30 og klokken 16.
Tirsdag 25. juni
En mand opførte sig ved 21.30-tiden meget aggressivt. På en adresse i det sydøstlige Randers truede han en mandlig bekendt, der nåede at stikke af fra stedet, før han kom noget til.
Flere patruljer fra Østjyllands Politi kørte til adressen, hvor de hurtigt fik kontakt med en 38-årig mand, som blev anholdt og sigtet for trusler på livet. Da han blev undersøgt, fandt betjentene en peberspray i hans taske, og han blev derfor også sigtet for overtrædelse af våbenloven.