Hanne blev myrdet med saks, skruetrækker og kniv: 54-årig slagter nægter sig skyldig

Året er 1990.

Det er nytårsnat - den 1. januar - og den 23-årige Hanne With bliver udsat for et voldsomt overfald, som efterlader hende død i sin lejlighed på Fensmarksgade i København.

I 34 år står Københavns Politi uden en mistænkt i drabssagen.

Men så sker et gennembrud.

Politiet forsøger sig med slægtskabssøgning i otte uopklarede drabssager, og i starten af 2024 er der bid i Hanne With-sagen.

Man finder, at der i politiets DNA-registre er en person, som er nært beslægtet med den person, hvis DNA blev fundet på nogle cowboybukser ved siden af Hanne Withs lig.

Personen i registret er søn til en nu 54-årig mand, som anholdes. Og på mandag tager han plads i Københavns Byret, hvor han er tiltalt for drabet.

Over tre retsmøder skal byretten behandle sagens beviser. Selv nægter den 54-årige mand sig skyldig.

»Min klient nægter sig fortsat skyldig,« siger forsvarer Mette Grith Stage.

Hun vil før retssagen ikke kommentere, hvordan han forholder sig til DNA-sporet.

»Den nærmere baggrund vil komme frem, når han afgiver forklaring,« siger hun og tilføjer:

»Sagen er selvfølgelig en stor belastning for ham og hans familie.«

Sådan gør han

Lektor Mikkel Meyer Andersen, der forsker i matematisk og statistisk vurdering af DNA-beviser ved Aalborg Universitet, har kaldt det et nybrud, at politiet bruger slægtskabssøgning til at finde mulige gerningsmænd.

Men metoden har været kendt i DNA-forskningen i mere end ti år.

Når politiet foretager søgning i politiets DNA-profilregister efter en mulig nær slægtning til den person, der har afsat et DNA-spor, leder man efter en DNA-profil, som ligner. Men som altså ikke er et fuldstændigt match.

Lektoren fortæller, at der er mange ting, som man skal tage højde for, men kogt ned i grove træk forklarer han, at man eksempelvis har halvdelen af sin DNA fra sin far:

»Så hvis jeg skal søge efter forælder/barn-slægtskab, skal jeg søge efter nogen, der matcher omtrent halvdelen (af DNA-sporet, red.). Sådan kan man sige det i meget grove træk,« siger han.

På den måde kan man i politiets database finde mulige familiemedlemmer til den person, der har afsat et spor.

Et eksempel kan være, at politiet søger i DNA-profil-registret og finder en person, der ser ud til at være far til personen, der har afsat DNA i sporet.

Her kræves yderligere efterforskning, da faren potentielt kan have flere børn, og så skal man finde ud af, om nogen af disse potentielt kan have afsat sporet.

Og til sidst vil man typisk ende med at tage en DNA-prøve fra det mistænkte familiemedlem og sammenholde med DNA-sporet.

Arbejdspladsen spillede ind

Det skete også i drabssagen, hvor der efterfølgende er taget DNA fra den tiltalte, som matcher DNA-profilen på bukserne med den størst mulige bevismæssige vægt.

»Så skal man holde det sammen med de andre beviser i sagen og se, hvad retten så vurderer,« siger Mikkel Meyer Andersen.

Af andre beviser i sagen spiller det også ind, at den tiltalte har arbejdet på et slagteri.

For i oktober 1991 fik politiet en henvendelse fra en anonym, som fortalte, at han arbejdede på et slagteri i Lemvig, og at han havde arbejdet sammen med en person, som han mente havde dræbt Hanne With.

Politiet oplyste i april i år, at man ikke havde fået kontakt til det anonyme vidne.

Et nyt bevis vil tilsyneladende også indgå i retssagen.

Specialanklager Søren Harbo udtalte i april i år, at der i den videre efterforskning var sket ”endnu et gennembrud”, men han ville ikke blive mere konkret.

Opvokset på Djursland

Under retssagen skal den 54-årige mand også selv afgive forklaring.

Den 54-årige, der bor ved Randers, er opvokset på Djursland, aftjente fra 1989 til 1990 sin værnepligt på et af søværnets skibe i København. Nytårsaften tilbragte han på værtshuset Lades Kælder i Kattesundet - en sidegade til Strøget.

Han har fortalt, at han ”drak sig i hegnet” og siden tog tilbage på skibet.

Men ifølge politiets teori var det ham, som prajede en hyrevogn og samlede Hanne With op. I lejligheden på Nørrebro opstod der så en form for uenighed, der endte med det brutale drab, hvor Hanne With fik skåret halsen over.

Dommen ventes den 11. juli.