Fortsæt til indhold

Indbrudstyve på spil i Hammel

To hjem udsat for indbrud.

Krimi

Østjyllands Politi har i løbet af weekenden modtaget to anmeldelser om indbrud i private hjem i Favrskov Kommune.

Begge indbrud er begået i Hammel.

Det ene indbrud er begået i centrum, nærmere bestemt i Vestergade, angiveligt mens beboerne har været på sommerferie i to uger. I hvert fald er tidspunktet for indbruddet registreret til at være sket på et tidspunkt mellem fredag 5. juli klokken 18 og lørdag 20. juli klokken 20.15..

Det andet indbrud er registreret til at være sket søndag 21. juli klokken 19.21 og er gået ud over beboere i en bolig på Hvedebakken i den sydlige del af byen.

Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.