Politiet frygter ulykke: Jolle med effekter drevet i land
En helikopter er sendt i luften for at lede efter manden.
En drivende jolle med efftekter tilhørende en mand har fået Østjyllands Politi til at slå storalarm.
Det oplyser vagtchef Michael Hamann.
Han fortæller, at jollen er drevet i land ved Knebel Vig.
»Der er nogle effekter i den. Vi har fået personen identificeret og ved, det er en dansk mand,« siger han videre.
Han vil dog ikke komme nærmere ind på den forsvundnes identitet.
Der bliver nu ledt efter manden - og Joint Rescue and Coordination Center (JRCC) er informeret, og der er sendt en helikopter i luften i forsøget på at lokalisere manden.
Østjyllands Politi har været i kontakt med mandens pårørende.
Politiet modtog anmeldelsen klokken 15.32.