Fortsæt til indhold

Nyt våben til politiet i sager om drab, voldtægt og 'manhunt'

Ansigtsgenkendelse bliver et nyt greb i efterforskningen af sager om blandt andet alvorlig personfarlig kriminalitet som drab, grov vold og voldtægt.

Krimi
jro

Politiet anvender i dag ansigtsgenkendelsesteknologi som et værktøj til digitaliseret offergenkendelse af børn, der udsættes for seksuelt misbrug.

Nu bliver den teknologi mulig at bruge i andre sammenhænge.

Det oplyser Justitsminsteriet i en pressemeddelelse.

Det betyder, at politiet i første omgang vil få mulighed for at bruge ansigtsgenkendelse i efterforskningen af sager om blandt andet alvorlig personfarlig kriminalitet som drab, grov vold og voldtægt.

Det er i kølvandet på den seneste tids alvorlige, banderelaterede sager om rekruttering af unge svenskere til at begå drab i Danmark, at politiet nu skal implementere en digital løsning med »objekt- og mønstergenkendelsesteknologi, herunder ansigtsgenkendelsesteknologi«

Bred enighed

Det er regeringen blevet enig med SF, Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti om efter et møde i Justitsministeriet. Her præsenterede Rigspolitiet politiets oplæg til brug af objekt- og mønstergenkendelse, herunder ansigtsgenkendelsesteknologi, for partierne bag aftalen om bandepakken.

Det betyder, at politiet får mulighed for at søge efter objekter og ansigter på tværs af videomateriale, som politiet indhenter i forbindelse med efterforskning af en konkret sag, men ikke for at anvende ansigtsgenkendelse i realtid.

Alvorlig kriminalitet

Politiet vil altså i første omgang bruge ansigtsgenkendelsesteknologi i efterforskningen af alvorlig personfarlig kriminalitet som for eksempel drab og voldtægt samt i sager af betydning for statens sikkerhed og i særlige operative situationer.

Det gælder blandt andet såkaldte ”manhunt”-situationer, hvor politiet eftersøger en farlig gerningsperson. Gennemgang af videomateriale i sådanne situationer foretages i dag manuelt af efterforskere og tager derfor lang tid, ligesom det lægger betydeligt beslag på politiets ressourcer.

»Politiet vurderer, at det her værktøj kan være en stor hjælp i opklaringen af de groveste forbrydelser. Teknologien løfter ikke bare kvaliteten af efterforskningen. Den sparer også tid, som er en helt essentiel faktor i efterforskningen. Nu får politiet i første omgang mulighed for at bruge blandt andet ansigtsgenkendelse i sager om alvorlig personfarlig kriminalitet og i sager med betydning for statens sikkerhed,« siger Justitsminister Peter Hummelgaard, der bakkes op fra flere sider.

Politiet vil altså i første omgang bruge ansigtsgenkendelsesteknologi i efterforskningen af alvorlig personfarlig kriminalitet som for eksempel drab og voldtægt samt i sager af betydning for statens sikkerhed og i særlige operative situationer.

Det gælder blandt andet såkaldte ”manhunt”-situationer, hvor politiet eftersøger en farlig gerningsperson. Gennemgang af videomateriale i sådanne situationer foretages i dag manuelt af efterforskere og tager derfor lang tid, ligesom det lægger betydeligt beslag på politiets ressourcer.

Rigspolitiet forventer, at en digital løsning vil være implementeret i Københavns Politi inden udgangen af 2024.

Justitsministeren har orienteret Folketingets Retsudvalg om politiets brug af ansigtsgenkendelse i efterforskningen.