Ansat ved kirke brager ind i træ med familien i bilen
Den ene datter brækkede benet i ulykken.
En påvirket 55-årig mand, der er ansat ved en kirke på Djursland, kørte i juni 2022 ind et vejtræ.
I bilen havde befandt sig også hans hustru og to døtre. Den ene datter brækkede et ben i ulykken, der fandt sted på Bode Engvej ved Ørsted.
Nu er manden blevet idømt en bøde og samfundstjeneste, skriver Aarhus Stiftstidende.
En blodprøve viste, at manden efter ulykken havde en promille på 2,06.
Ved et tidligere retsmøde fortalte den nu dømte, at han havde drukket juleøl både før og efter uheldet.
»Jeg ved ikke, hvorfor jeg drak dem. Jeg tror, jeg gjorde det, fordi jeg var nervøs,« fortalte den nu 55-årige.
En påmindelse fra mandens hustru fik ham dog til at ændre forklaring til, der ikke blev drukket efter ulykken.
Den 55-årige er nu uden kørekort - i tre år fra ulykkesdagen. Derudover blev han idømt en bøde på 3500 kroner og 40 timers samfundstjeneste.
Bilen er blevet konfiskeret.