Fortsæt til indhold

Politiet sendte flere patruljer til røveri på tankstation

Røveriet blev anmeldt kort efter midnat.

Krimi
jro

Østjyllands Politi blev lige efter midnat kaldt til et igangværende røveri på en tankstation i Viby.

Det fremgår af politikredsens døgnrapport.

Tirsdag klokken 00.05 fik Østjyllands Politi en anmeldelse om, at der var et røveri i gang på en tankstation på Ormslevvej i Viby J, og flere patruljer kørte straks til stedet.

Da politiet nåede frem, var gerningsmanden stukket af.

Ekspedienten oplyste, at en mand at havde truet ham til at udlevere nogle kontanter fra kasseapparatet.

Ved røveriet havde gerningsmanden haft en hånd i lommen og foregivet, at han havde et våben.

Politiet fik - ud fra beskrivelsen hurtigt mistanke til en 36-årig mand, og kort efter blev han spottet af en patrulje.

Han havde samme beløb i kontanter på sig, som der var blevet stjålet fra tankstationen - og svarede samtidig nøje til signalementet. Han blev derfor anholdt og sigtet for røveri.