Politiet ledte efter dement mand
Politiet bad om hjælp til at finde forsvundet mand.
jro
Politiet leder efter en forsvundet mand. Også en drone, hunde og en helikopter er sat ind i eftersøgningen.
Det skriver Østjyllands Politi på X.
Her står der, at manden er 82 år gammel og dement. Han er gået fra et dagcenter i Lystrup.
Da han forsvandt, var han iført en lyseblå, kortærmet polo, mørkeblå jakke, sorte jeans og sorte sko af mærket Ecco. Han går med et mærkeblåt indkøbsnet med et billede af to ugler på siden.
Ifølge et opslag i en lokal Facebook-gruppe har manden været forsvundet siden tirsdag klokken 11.30.
»Der er intet nyt i sagen,« siger Emil Enemark Sørensen, kommunikationsrådgiver ved Østjyllands Politi, klokken 9.45.