Fortsæt til indhold

Mødte op foran retten og gav politiet fuck-finger

Det kastede en anholdelse og en afhøring af sig.

Krimi
jro

En 30-årig mand tiltrak sig tirsdag formiddag opmærksomhed fra betjente fra Østjyllands Politi, da han opholdt sig foran Retten i Aarhus.

Da politiet nærmede sig den 30-årige mand for at tale nærmere med ham og høre, hvad han lavede foran retsbygningen, kvitterede han med at give fingeren til politiet og gå fra stedet.

Betjentene fik dog hurtigt standset den 30-årige, som blev sigtet for fornærmelig tiltale for sin gestus, skriver Østjyllands Politi i sin døgnrapport.

Han blev herefter anholdt og taget med på stationen til nærmere afhøring.