Politiet finder maskinpistol og store mængder narko i Aarhus
En 21-årig mand skal fremstilles i grundlovsforhør.
En 21-årig mand har ifølge politiet været i besiddelse af både en maskinpistol og en skarpladt pistol med lyddæmper.
Han er blevet fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus.
Det oplyser Østjyllands Politi på X.
Besiddelsen af de to våben kalder anklagemyndigheden for ’særligt skærpende omstændigheder - og det er han sigtet for.
Ifølge Østjylland Politi blev der på adressen i det nordlige Aarhus udover våbnene fundet en større mængde narko, blandt andet flere kilo kokain og mange tusinde stesolidpiller.
Den 21-årige blev anholdt torsdag aften på en adresse i Aarhus N, hvor både våben og stoffer blev fundet.
En kvinde, der også bor på adressen, blev anholdt og sigtet i sagen, men blev løsladt igen.
Den 21-årige blev varetægtsfængslet i fire uger. Han nægter at udtale sig - og tog forbehold for at kære sagen, oplyser Østjyllands Politi.