Bilbrand startede i handskerummet: »Den er overtændt da vi ankommer«
Ingen personer er kommet til skade ved branden.
jro
Mandag aften gik en bil i brand på Giber Ringvej i Hasselager.
Ifølge Johnny Damgaard, operationschef ved Østjyllands Brandvæsen, begyndte det med, der - under kørslen - kom røg ud af handskerummet i BMW’en.
Det skriver TV2 Østjylland.
»Den er overtændt, da vi ankommer til stedet. Manden står ved siden af, så der er ikke noget mistænkeligt i det, andet end at det er ærgerligt, at bilen brænder,« siger Johnny Damgård.
Branden blev hurtigt slukket - ingen personer er kommet til skade.