Fortsæt til indhold

112 Politirapporten uge 39

Krimi

andag 16. september

Røg joint på bænk og fik hash beslaglagt. En cyklende patrulje fra Østjyllands Politi fik mandag kl. 13.05 øje på en person, som sad og røg en joint på Schaldemosevej i det centrale Randers. Det viste sig at være en 37-årig mand, der blev sigtet for at have overtrådt loven om euforiserende stoffer. Under en ransagning af hans nærtliggende bopæl fandt politiet yderligere en mindre mængde hash samt nogle psilocybin-svampe, som blev beslaglagt med henblik på senere konfiskation og destruktion.

Torsdag 19. september

En alvorlig trafikulykke skete torsdag morgen på Hadsundvej ved Mejlby nord for Randers. Den mandlige bilist – en 48-årig mand – havde angiveligt fået et form for ildebefindende, da han var kommet kørende i sin bil i nordgående retning og i den forbindelse mistede herredømmet, inden hans køretøj endte i grøften i modsatte side af vejen. Han blev efterfølgende kørt med ambulance til hospitalet i kritisk tilstand. Ingen øvrige personer kommet til skade, oplyser politiet. Ulykken skabte kø i begge retninger.

Fredag 20. september

En 78-årig mandlig bilist er sigtet for kørsel uden førerret, da han blev standset af en patrulje på Århusvej i Randers fredag kl. 11.55.

Fredag kl. 20.10 blev 31-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Gl. Hadsundvej i Randers.

Søndag 22. september

Søndag kl. 01.08 blev en 27-årig mand anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Kærbyvej i Gjerlev J.