Stor-alarm på gymnasie: »Når det drejer sig om kemi rykker vi altid ud med 12 mand«
Der gik onsdag hul på et produkt i et kemilokale.
Et større opbud af blå blink og udrykningskøretøjer - og personer i kemikaliedragter bag politiafspærring. »Når det drejer sig om kemi rykker vi altid ud med 12 mand«
Det var det syn, der onsdag eftermiddag mødte borgerne omkring Århus Statsgymnasium på Fenrisvej i Hasle i det vestlige Aarhus.
Her var der sket et uheld i et kemilokale.
Det skriver TV2 Østjylland.
»Vi fik en anmeldelse fra skolen om et kemi-uheld. Og når det drejer sig om kemi, rykker vi altid ud med 12 mand,« siger operationschef ved Østjyllands Brandvæsen Sune Andersen.
Der blev sendt røgdykkere ind i et kemilokale, hvor der var gået hul på et produkt i et kemiskab.
Da folkene fra Østjyllands Brandvæsen havde styr på, hvilket produkt, der var tale om, blev der sendt kemikaliedykkere ind for at hente det.
Det blev herefter lagt i specielle beholdere for at kunne blive transporteret væk fra stedet.
Det store opbud ved gymnasiet fik da også flere borgere til at stille spørgsmål i en lokal Facebook-gruppe.