Fortsæt til indhold

Drama på p-plads: Ung mand truet på livet

Efterfølgende blev en 27-årig mand anholdt.

Krimi
jro

Mandag aften klokken 22.00 rykkede en patrulje ud til en parkeringsplads på Stenbækvej efter en anmeldelse om, at en 24-årig mand var blevet truet med en kniv.

Ifølge anmeldelsen havde en anden mand vist en kniv frem og rettet truende ord mod den unge mand. Den mistænkte forlod efterfølgende stedet i bil, skriver Østjyllands Politi i sin døgnrapport.

Kort tid efter standsede politiet en bil i nærheden, som blev ført af en 27-årig mand, der nøje matchede signalementet.

Tæt på bilen fandt betjentene en kniv, som kunne stemme overens med den, der var blevet brugt til at true med.

Den 27-årige blev anholdt og sigtet for trusler på livet samt overtrædelse af knivloven.

Østjyllands Politi efterforsker nu sagen nærmere.