Fortsæt til indhold

21-årig sat på gaden af politiet: Fandt narko, machete og tre sværd

Politiet fandt et væld af spændende ting under ransagning.

Krimi
ddp

Betjente fra Østjyllands Politi assisterede torsdag formiddag fogedretten med et såkaldt udsat bohave hos en 21-årig mand på en adresse i Egå.

Ved politiets ankomst til stedet kl. 10 blev den 21-årige mand, som skulle sættes ud af boligen, truffet på stedet, og under en efterfølgende ransagning af adressen fandt politiet flere ulovlige genstande.

I boligen hos den 21-årige fandt betjentene diverse euforiserende stoffer, en machete og et knojern samt tre mindre sværd. Den 21-årige mand blev sigtet for forsøg på salg og narko og flere overtrædelser af våbenloven.

Både knojern, machete og sværd blev beslaglagt med henblik på senere konfiskation og destruktion, hvilket også gjorde sig gældende for flere hundrede gram hash, skunk, LSD, svampe, ecstasy og amfetamin, som blev fundet på stedet.

Den 21-årige mand fik selv lov til at pakke sine øvrige ejendele under overværelse af politiet og blev efterfølgende bortvist fra stedet.