Fortsæt til indhold

Mistede bevidstheden: Cyklist slog hovedet i asfalten

En 68-årig mand mistede kortvarigt bevidstheden i forbindelse med et solouheld i Galten fredag.

Krimi

Både politi og redningsmandskab blev sendt til Silkeborgvej i Galten fredag aften.

Omkring klokken 20 mistede en cyklist herredømmet, mens hans cyklede ad Silkeborgvej. Ifølge Sydøstjyllands Politi slog cyklisten, en 68-årig mand fra lokalområdet, hovedet ved styrtet og mistede kortvarigt bevidstheden.

Han blev efterfølgende kørt til kontrol på Aarhus Universitetssygehus, men ifølge politiet var der formentlig udelukkende tale om mindre skader.