Brand på genbrugsplads
Branden opstod i en container.
jro
Onsdag aften udbrød der brand i en container på genbrugspladsen på Lystrupvej i Risskov.
Det skriver TV2 Østjylland.
»Der var brand i en container, der blev opdaget af en forbipasserende, som så noget lysskær,« siger Carsten Pedersen, operationschef ved Østjyllands Brandvæsen til tv-stationen.
Det tog cirka en time at slukke branden.
Ifølge beredskabsoversigten over udkald blev Østjyllands Brandvæsen alarmeret klokken 19.28.