Fortsæt til indhold

Alvorlig ulykke: Motorcyklist fik brud på rygsøjlen

En 41-årig motorcyklist kom galt af sted ved et uheld på Hørslevvej i Skovby tirsdag morgen.

Krimi

Både politi og redningsmandskab blev sendt til Hørslevvej i Skovby tirsdag morgen.

Kort efter klokken 07 modtog alarmcentralen et opkald om en ulykke mellem en bil og en 41-årig motorcyklist fra Galten. Ifølge Sydøstjyllands Politi kører begge ad Hørslevvej, da bilisten bremser for at foretage et venstresving. Motorcyklisten rammer bilen bagfra.

»Motorcyklisten er kommet til skade, og han har fået flere brud, blandt andet på ribben og på rygsøjlen, men han er ikke i livsfare,« lyder det fra politikommissær Hans Hoffensetz fra Sydøstjyllands Politi.

Foto: Presse-fotos.dk