Thomas Helmig misbrugt: Nu advarer han
Popstjernen advarer mod falske profiler.
Det er ikke første - angiveligt heller ikke sidste - at Thomas Helmigs navn bliver misbrugt af svindlere. (Se eksempler længere nede artiklen).
Endnu gang advarer popstjernen selv.
På sin Facebook-side skriver han og sidens administrator, at de ’dagligt’ støder på de falske profiler.
»Husk, der er kun én Thomas Helmig Facebook side - alle andre er falske og har kun et formål; at lokke penge ud af jer. De stjæler indhold og fotos fra vores side (samt Thomas’ private Instagram),« står der blandt andet i opslaget, der viser en af de falske profiler, hvor der netop er brugt et billede fra Instagram.
Det stopper dog ikke der. I opslaget lyder det, at de falske profiler også kontakter de, der har klikket, direkte på Messenger.
Din Avis Aarhus Onsdag har tidligere været i kontakt med it-sikkerhedsekspert Peter Kruse fra i Kruse Industries omkring falske opslag, der lokker.
Han fortæller, at klikker man bliver man ført videre til en side, hvor man ofte bliver bedt om at logge på og indtaste nogle oplysninger.
Og så er det, det går galt - det giver nemlig svindlerne adgang til din Facebook-profil.
Den kan - de ifølge eksperten - bruge til blandt andet afpresning, spam og at sprede flere falske nyheder.
»Og de kan tjene penge på banner-reklamer. Jo flere klik, desto flere penge tjener de,« fortæller Peter Kruse.
Thomas Helmig har 145.000 følgere på sin Facebook-side.
Det er ikke et nyt fænomen, at svindlere bruger kendte navne og ansigter i forsøget på at lokke penge ud af intetanende danskere.
TjekDet har afdækket, at mindst 49 skuespillere, sportsfolk og politikere gennem de sidste seks år har været brugt af svindlere til at lokke intetanende danskere til at investere på falske investeringsplatforme.