Fortsæt til indhold

24-årig sigtet for ulovlig flytning af nummerplader

En 24-årig mand fra Kolind blev onsdag morgen sigtet for ulovlig flytning af nummerplader.

Krimi
112

En patrulje fra Østjyllands Politi rettede onsdag morgen henvendelse på en adresse i Harlev J, hvor politiet havde oplysninger om, at en 24-årig mand fra Kolind angiveligt skulle befinde sig.

Manden var interessant for ordensmagten, da politiet havde mistanke om, at han flyttede rundt på nummerplader tilhørende diverse forskellige køretøjer, hvilket ikke er lovligt.

På adressen traf betjentene den 24-årige mand, som blev gjort bekendt med politiets mistanke. Mistanken blev hurtigt underbygget og bekræftet, da der på stedet holdt et køretøj med en nummerplade påsat, som i politiets systemer var afmeldt.

Den 24-årige mand blev informeret om, at det var en overtrædelse af registreringsloven og dermed strafbart, og han blev efterfølgende sigtet i sagen, fremgår det af døgnrapporten fra Østjyllands Politi.