Busulykke ved Aarhus: To børn kørt på sygehuset
En bus med børn er torsdag kørt galt i Lisbjerg.
En bus med børn fra tredje årgang på Bakkegårdsskolen i Trige er af ukendte årsager kørt ind i en mur på Randersvej ved Lisbjerg i det nordlige Aarhus torsdag eftermiddag. Det har medført store skader på bussen, imens to af børnene er blevet kørt til tjek på sygehuset.
Det skriver TV2 Østjylland.
»De to børn er kørt til rutinetjek på sygehuset, men umiddelbart er ingen kommet alvorligt til skade,« siger Anne Tiedemann fra Østjyllands Politi til TV2 Østjylland.
Politiet fik anmeldelsen om ulykken klokken 12.19.