Jeanetts kollega dømt for vold og fire drabsforsøg: »Jeg har gået op og ned ad hende. Det er ubehageligt at tænke tilbage på«

»Da jeg går hjem fra den vagt, var alt som det plejede at være. Men dagen efter er alting vendt på hovedet. Jeg er i chok og tænker bare, hvordan i alverden kan det ske?«

Det er ordene fra sosu-assistenten Jeanett Villumsen, som husker tilbage på de første mystiske indlæggelser af beboere fra Plejecenter Tirsdalen i Randers i slutningen af februar 2022.

Nu står hun frem og fortæller, hvordan det var at stå i centrum af det, der blev kaldt den største enkeltstående sag om en sundhedsperson, der er dømt for at gøre skade på patienter, nogensinde.

En rolig begyndelse

Lørdag aften den 26. februar ånder alt ellers fred og idyl på plejehjemmet i bydelen Kristrup.

Jeanett Villumsen er som så mange gange før den ansvarlige sosu-assistent, der kan assistere ved behov for hjælp på hele plejehjemmet.

Og hun er som så mange gange før i tæt kontakt med den senere dømte Susanne Hein Kristensen.

»Jeg husker virkelig ikke, at der var noget usædvanligt på den vagt. Men når jeg ser tilbage, kan jeg da godt undre mig over, at der tit forsvandt medicin fra Bøgen. Minimum én gang om ugen var jeg der for at rette til, når der var sket svind,« siger Jeanett Villumsen til TV2 Østjylland.

Den lørdag bliver fire beboere pludselig indlagt med ens symptomer.

Bøgen hedder den afdeling, som Susanne Hein Kristensen er tilknyttet som fast aftenvagt. Og det er her, de fire indlagte beboere alle bor. Én af dem afgår ved døden.

Jeanett Villumsen er egentlig tilknyttet en anden afdeling, men som sosu-assistent roterer hun på alle afdelinger. Især, når det handler om at holde styr på medicinen.

Ingen forklaring

Et faktum, der siden hen har naget hende særligt meget. For burde hun have opdaget, at noget var galt, spørger hun sig selv.

»Da jeg møder ind på arbejde dagen efter, får jeg læst mig frem til alt det, der er sket, og jeg er totalt uforstående. Men ingen kan give mig en forklaring,« fortæller sosu-assistenten.

Det skal desværre vise sig ikke at blive den eneste gang, at hun sidder tilbage med en følelse af magtesløshed.

For i de følgende uger bliver de samme beboere indlagt flere gange, og det påvirker personalet.

Især Jeanett Villumsen.

»Jeg er meget mere oppe på dupperne og kører i et gear, jeg slet ikke kan følge med i. Jeg vil gerne have styr på alting, men det er der jo slet ikke. Man begynder at kigge indad. Har jeg gjort noget forkert?«

»Det er ret ubehageligt at gå på arbejde i den periode. Jeg er særligt opmærksom på mine kolleger, og alle kigger hinanden over skulderen.«

Anholdelsen

Tre beboere bliver genindlagt i marts. Blot én uge efter en beboer har mistet livet.

Her begynder alvoren at gå op for alle, og Jeanett Villumsen husker, at hun faktisk lufter, hvad der senere skal vise sig at være en skræmmende nøjagtig forudsigelse.

»Jeg siger til Marianne Mikkelsen, at der må være én, der har givet beboerne noget, de ikke skulle have. Ellers giver det ingen mening, at de bliver indlagt igen og igen,« lyder det fra sosu-assistenten.

Den 15. marts bliver Susanne Hein Kristensen anholdt på sin bopæl i Fårup uden for Randers. Sigtet for blandt andet drab ved at have forgiftet beboere på plejehjemmet.

Det går dog først op for Jeanett Villumsen og de andre ansatte, da TV2 Østjylland fortæller om sagen over en måned efter anholdelsen.

»Vi har jo en klar mistanke om, at der er sket noget med en af vores kolleger, da vi ikke længere ser hende på job, men vi får intet at vide, før det kommer frem i medierne,« siger Jeanett Villumsen.

Rammes af virkeligheden

At det så viser sig at være Susanne Hein Kristensen, som politiet mistænker for at stå bag forgiftninger af beboerne, rammer Jeanett Villumsen.

For det havde hun aldrig set komme.

»Jeg har gået op og ned ad hende. Det er ubehageligt at tænke tilbage på.«

Med offentlighedens interesse i sagen og Plejecenter Tirsdalen følger efter Jeanett Villumsens mening en anden stor ulempe.

I takt med at alles øjne rettes mod plejehjemmet, føler hun sig mistænkeliggjort.

»Jeg synes, at alle dømmer os medarbejdere, selvom vi intet har gjort. Det er virkelig hårdt at stå i, og vi får at vide fra vores leder, at vi ikke skal stille os frem og sige noget. Men jeg har lyst til at forsvare mig selv og kæmpe for mine kolleger,« siger hun.

Det ender hun dog aldrig med at gøre.

Måtte give fortabt

En anden tanke om at sygemelde sig slår hun også hen.

»Jeg bliver og kæmper. Jeg er en fighter, og jeg har været glad for at være på Tirsdalen. Det er et dejligt sted. Til sidst kan jeg bare ikke mere,« fortæller Jeanett Villumsen.

Den 31. november 2022 har hun sidste arbejdsdag på Plejecenter Tirsdalen.

Sagen om de uforklarlige indlæggelser og forgiftninger har påvirket hende for meget.

»Jeg kan ikke holde ud at være der efter alt det, der er sket. Jeg var nødt til at sige op, der var for mange dårlige minder forbundet med det sted.«

Indkaldt som vidne

Den efterfølgende retssag i byretten viser også med al tydelighed, hvor store personlige konsekvenser sagen har haft for Jeanett Villumsen.

Hun er nemlig indkaldt som vidne og skal gennemleve hele sagen på ny.

»Jeg går grædende ind i retslokalet og grædende ud derfra igen. Og bagefter sætter jeg mig på hug på åben gade og storhulker. Jeg vil ikke ønske for nogen at skulle stå i den situation.«

I dag er hun glad for sit nye job i hjemmeplejen i Randers C, men sagen fra Tirsdalen sidder stadig i hende og kommer til udtryk hver dag.

Selvom hun arbejder med sig selv.

»Jeg er blevet meget mere skrap omkring medicin, også mere end jeg selv bryder mig om. Jeg kan fare op, men alle kan lave fejl. Efter den sag på Tirsdalen er jeg bare blevet mere mistroisk,« forklarer hun.

Sagen har også sat sig så hårdt i hende, at hun er sikker på én ting i forhold til fremtiden.

Hun skal aldrig tilbage og arbejde på et plejehjem.

»Jeg overvejer også, om jeg skal noget helt andet engang. Måske videreuddanne mig som socialrådgiver eller arbejde i en lægepraksis. Sagen har ødelagt rigtig meget for mig, og den vil nok få betydning for resten af mit liv,« slutter Jeanett Villumsen.