Død person fundet i boligområde: Nu melder politiet ud
Torsdag formiddag rykkede politiet ud til en adresse i et parcelhusområde.
lnt/jro
Politiet rykkede torsdag formiddag ud til en parcelhusadresse i Tjørnegårdsparken i Trustrup på det nordlige Djursland, hvor der var fundet en død person.
Politiet modtog anmeldelsen klokken 10.50 og har siden været til stede i området for at undersøge dødsfaldet nærmere.
Nu skriver Østjyllands Politi på X, at undersøgelserne på stedet er afsluttet.
»Vi har ikke umiddelbart fundet noget, der tyder på en kriminel handling,« står der i opslaget.
Politiet har derudover ikke yderligere kommentarer til sagen.