Fortsæt til indhold

Tyv i færd med at skære våbenskab op - Mand flygter ind til naboen

En mand hørte høje lyde fra sit hus, da han kom hjem mandag aften.

Krimi

En mand fik sig noget af en ubehagelig overraskelse, da han kom hjem til sit hus på Skolevej i Galten mandag aften.

»Anmelder kommer hjem og konstaterer indbrud. Han hører en form for høj lyd fra huset og vælger så at gå over til naboen og alarmerer os derfra. Vi kommer derud med en patrulje, men vi træffer desværre ikke nogen,« fortæller vicepolitiinspektør Finn Ellesgaard Nielsen fra Sydøstjyllands Politi.

Politiet modtager anmeldelsen kl. 19.37.

»Det viser sig, at man har knust en rude i kælderdøren, og at man så har været i kælderrum og stueetagen, som er gennemrodet. Man har stjålet en vinkelsliber, som man forsøger at skære et våbenskab op med. Det lykkes så ikke, og man løber ud gennem terrassedøren,« siger Finn Ellesgaard Nielsen.

Der blev ikke stjålet noget under indbruddet.