Brand i lejlighed: Politi melder om »større skader«
Det startede i køkkenet.
Lidt over midnat gik det galt i et køkken i det sydlige Aarhus.
Kl. 00.53 fik Østjyllands Brandvæsen en anmeldelse om brand i en lejlighed på Vårkjærvej i VIby.
Her var der pludselig gået brand i en gryde, der stod på et komfur, fortæller operationschef Steen Bøje:
»Og branden havde spredt sig til skabene og emhætten.«
Men heldigvis lykkedes det dog brandvæsenet at slukke branden relativt hurtigt - og der skete af den grund heller ingen personskade.
»Nu har jeg ikke selv set køkkenet, men jeg kunne forestille mig, at det har udløst nogle brand- og sodskader,« siger operationschefen.
Ifølge Østjyllands Politi har lejligheden fået »større skader«.
Brandvæsenet kunne dog trods de store skader forlade stedet igen cirka en times tid senere, oplyser operationschefen ved Østjyllands Brandvæsen.