Fortsæt til indhold

Tag kollapser på landejendom: 11 kreaturer blev fanget

11 køer ud af 30 var i fare, da taget brød sammen på en gård nord for Randers tidligere i dag.

Krimi

Flere dyr er blevet fanget på en gård i Lindbjerg nær Randers, efter at en del af taget på en stald ifølge beredskabet er styrtet sammen. Det er fortsat uvist, om tung sne er den direkte årsag, men indsatsen for at redde de 30 kreaturer er i fuld gang.

De fleste blev reddet ud med det samme, mens 11 blev tilbage, men ifølge Sune Andersen, der er operationschef ved Beredskab & Sikkerhed mangler der stadig to kreaturer.

»Vi fik meldingen 11.18 og fik at vide, at der var 30 dyr i stalden i den længe, hvor taget styrtede sammen,« fortæller Sune Andersen, der er operationschef ved Beredskab & Sikkerhed

To indsatsledere, flere kraner og en lokal entreprenør er kaldt ud for at hjælpe med at sikre taget og få dyrene i sikkerhed.

»Vi har haft brandfolk fra Randers derude, samt flere af de frivillige brandmænd. Og så har vi sendt bud til Beredskabsstyrelsen, der kommer med med en kran. Yderligere får vi hjælp af en lokal entreprenør med en kran.«

Når alle dyr er reddet ud, skal gårdejeren selv stå for resten af arbejdet. Det var ikke afsluttet, da Din Avis talte med operationschefen kort før klokken 15.

Indsatsen ventes afsluttet, når de sidste kreaturer er fri. Derefter er det op til forsikringsselskab og ejer at vurdere, hvordan den ødelagte bygningsdel skal udbedres.

Beredskabsstyrelsen og flere brandfolk fra Randers måtte i gang med at sikre dyrene. Foto: Presse-fotos.dk
En lokal entreprenør dukkede op med en lastbil med kran for at hjælpe til. Foto: Presse-fotos.dk
Vejen blev kortvarigt spærret. Foto: Presse-fotos.dk
Masser af brandfolk fra Randers var i gang med at sikre dyrene. Foto: Presse-fotos.dk
Masser af brandfolk fra Randers var i gang med at sikre dyrene. Foto: Presse-fotos.dk