Svæver mellem liv og død: Fodgænger ramt af lastbil
Onsdag blev en 68-årig fodgænger ramt af en lastbil.
Onsdag blev en 68-årig kvindelig fodgænger ramt af en lastbil på Århusvej i Hinnerup.
Kvinden, som er fra Favrskov, blev i kritisk tilstand kørt til hospitalet med ambulance.
En patrulje ankom hurtigt til stedet, hvor de kunne konstatere, at kvinden var i kritisk tilstand, skriver Østjyllands Politi i sin døgnrapport.
Kort tid efter ankom mere politi, brandvæsen og en ambulance til stedet, og en bilinspektør blev tilkaldt.
Imens blev Århusvej spærret i flere timer mellem Søndergade og Elmevej
Kvinden blev kørt til behandling på hospitalet, hvor hun stadig er indlagt i svært tilskadekommen tilstand.
Lastbilchaufføren fik foretaget en alkoholmetertest, som var negativ, blev afhørt og blev derefter kørt til hospitalet for at få udtaget en blodprøve.
Ud fra indsamlet overvågning i området og afhøring af vidner er der ikke noget på nuværende tidspunkt, som tyder på, at lastbilchaufføren har begået nogen forseelser.
Ulykken blev anmeldt klokken 10.
De pårørende er underrettet, skriver politiet.