Fortsæt til indhold

Tyve stjal garageporte fra nybyggeri

Krimi

Et nybygget hus på Lysningen i Låsby er hen over weekenden blevet udsat for indbrud. Det oplyser vicepolitiinspektør Finn Ellesgaard Nielsen fra Sydøstjyllands Politi.

Ukendte gerningsmænd har knust en rude for at skaffe sig adgang til huset, hvorfra de har stjålet ruller med underlægningsgulv. Samtidig har de fra byggegrunden stjålet to garageporte inklusiv motorer til en værdi af 26.000 kroner.