Fortsæt til indhold

Knuser skolerude med brosten

En rude på en skole blev mandag aften knust med en brosten.

Krimi
kfp

Mandag aften var der ulovlig indtrængen på Skovbyskolen i Skovby.

Klokken 21.04 lyder alarmen.

»Der blev smidt en brosten gennem en glasdør på skolens sydlige side ind til noget kontor, og man er gået ud igen det samme sted, ser det ud til,« lyder det fra vicepolitiinspektør Finn Ellesgaard Nielsen fra Sydøstjyllands Politi.

Der er endnu ikke dannet et overblik over om noget blev stjålet under indbruddet.

Også i sidste uge måtte politiet rykke ud til en knust rude til en skole. Onsdag aften var det Sommerbæk Skole i Blegind, der havde uønsket besøg.