Skoleledere taler om voldsbillede: »Jeg alene beslutter, hvad der skal ske«

Tre skoleledere i Syddjurs kan ikke genkende det billede af vold i de danske skoler, som Berlingske tegnede i en artikel 2. februar.

Af artiklen fremgik det, at der de seneste to år har der været mindst 1778 bortvisninger af elever i folkeskolen på grund af voldelig adfærd.

Mange sager involverer grove voldshandlinger som kvælertag og knytnæveslag.

Næsten tre ud af fire skoler har bortvist elever, ofte midlertidigt i op til ti dage.

Skoleforsker Claus Munch Drejer advarer i artiklen om, at vold ødelægger trivsel og læring.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (A) fortæller, at han erkender problemet.

En undersøgelse fra Danmarks Lærerforening viser, at 58 procent af lærerne oplever flere voldelige episoder mellem elever.

En tredjedel af lærerne har selv været udsat for fysisk vold på arbejdspladsen.

Hvor mange i Syddjurs?

Din Avis Syddjurs har spurgt hos Syddjurs Kommune, hvor mange elever er blevet bortvist grundet vold på de lokale folkeskoler de sidste fem år?

Tre skoler, Ådalens Skole med 22 bortvisninger, Rosmus Skole med ti bortvisninger og Kolind Skole med ni bortvisninger topper listen.

I samtlige tilfælde er årsagen, ifølge opgørelsen fra Syddjurs Kommune: »Overtrædelse af skolens ordensregler jævnfør bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen §6 stk. 7.«

I løbet af de sidste fem år har der været fem tilfælde, hvor politiets involvering var nødvendig i forbindelse med voldssager på en folkeskole, oplyser Syddjurs Kommune i svaret til Din Avis Syddjurs.

Lyder vildt, men ...

Morten Borup, skoleleder på Ådalens Skole, erkender, at 22 bortvisninger på fem år lyder ret voldsomt.

»Typisk er der tale om enkeltstående episoder. Vi har haft en politisag, hvor der var vold mod en enkelt lærer. I sådanne tilfælde er det nødvendigt at handle hurtigt og effektivt.«

Morten Borup understreger, at det som oftest er episoder på skolen, hvor han som skoleleder beslutter at bortvise en elev for en dag.

»Det er yderst sjældent, at at vi bortviser for to dage eller flere.«

Politianmeldelser sker kun, hvis volden fortsætter eller er særlig grov.

»Selvom vi ikke oplever en stigende tendens, er der situationer, hvor tingene løber af sporet, især på sociale medier, som vi får kendskab til. Vi agerer i forhold til dette, altid med forældrene tilstede.«

»Vi ser bortvisning som en måde at arbejde med fællesskab og trivsel på. En bortvisning er aldrig første skridt, men den sidste løsning.«

Ådalens Skole har meget tydelige normer og rammer for at sikre trivslen.

»Når vi i sidste instans skrider til bortvisning, har det en tydelig effekt, både på de direkte berørte og de øvrige elever. Det viser, at vi tager situationen højtideligt. Det er typisk de ældste elever, fra 7. klasse og opefter, der er involveret i sådanne episoder, ofte med en tvist udenfor skolen.«

Morten Borup oplever generelt stor forældreopbakning. De fleste forældre er interesserede i, at børnene skal agere inden for rammer og regler, som er på skolen, fordi det er vejen til en tryg skolehverdag.

»En beslutning om bortvisning er aldrig nem, og det kræver meget tid og omtanke samt ikke mindst opklaringsarbejde, før jeg og jeg alene beslutter, hvad der skal ske. Det er mit ansvar som skoleleder.«

Tænkepauser - mere end straf

Lars Robdrup, skoleleder på Rosmus Skole, er ligesom sin kollega på Ådalens Skole enig i, at der i de langt de fleste tilfælde er tale om små hændelser, såsom to elever, der ryger en smøg og udløser brandalarmen eller elever, der ødelægger noget i hidsighed.

Vold som et slagsmål i gammeldags forstand foregår sjældent.

»Vi sender aldrig elever fra 1. klasse hjem, men elever fra 6., 7., 8. og 9. klasse kan blive sendt hjem, hvis de bryder reglerne. Vi tolererer ikke vold, og vi har kun oplevet et rigtigt slagsmål én gang på fem år,« siger Lars Robdrup.

»Sanktioner virker afskrækkende, og kun én gang har vi oplevet, at den samme elev skulle hjem igen.«

Han pointerer, at bortvisning er en nødløsning, og med kun ti på fem år er det sjældent.

For eksempel blev tre elever bortvist for at tale respektløst og nedladende til en rengøringsdame. Det tillader man ikke på skolen.

»De tre smed et stykke papir foran vores rengøringsdame og sagde: »Det samler du lige op.« Det fik selvfølgelig konsekvenser for dem at opføre sig så tåbeligt.«

Beslutningen om bortvisning er suverænt Lars Robdrups, og det er for at holde linjen.

»Bortvisninger fungerer som tænkepauser mere end som straf, selvom eleverne ofte opfatter det som straf. Det sender også et signal til resten af klassen.«

Sociale medier kan skabe konflikter, der trækker spor ind i skolen.

Rosmus Skole tilkalder ikke politiet i forhold til konkrete sager, men politiet blev engang indblandet på grund af rygter om, at en elev havde en kniv med i skole.

»Hovedreglen er, at forældre er forstående og enige i vores beslutninger, men nogle forældre synes, det er urimeligt, at det er deres barn og ikke andre, der bliver straffet. Det kan selvfølgelig nogle gange være svært at opklare episoderne fuldstændigt.«

Imod bortvisning

Carsten Aude, relativ ny skoleleder på Kolind Skole, er decideret imod at anvende bortvisning som en løsning, hvis tingene brænder på, men han anerkender signalværdien.

»Med 19 års erfaring som skoleleder har jeg set, hvordan børn lykkes med den rette støtte. En bortvisning er den sidste dråbe, efter en lang række andre tiltag er forsøgt,« siger Carsten Aude.

Han foretrækker dialogen med både børn og forældre.

»Vi har virkelig gode forældre. Når jeg ringer til en forælder og fortæller, at knægten har gjort noget dumt i dag, lyder det som oftest: »Skal jeg komme og hente ham, Carsten?«.«

Skolelederen er generelt kritisk overfor opgørelsesmetoderne for håndtering af vold og chikane. De er vidt forskellige, og det statistiske materiale er ofte for dårligt, lyder kritikken.

»Diskussionen om håndtering er den vigtigste, og dialog er bedre end straf. Unge mennesker er i en sårbar fase, og kommunikationen med dem kræver særlig opmærksomhed,« siger Carsten Aude.

»I de 19 år, hvor jeg har været leder, har jeg tydelig bemærket, at børn og unge er blevet bedre til at håndtere konflikter og forstå konsekvenserne af deres handlinger.«