Fortsæt til indhold

Tyve stak af med værktøj for 30.000 kroner

Et værksted blev ribbet for værktøj sent torsdag.

Krimi
kfp

Et værksted på Christiansmindevej i Skanderborg havde torsdag aften uønskede gæster på besøg.

På et tidspunkt mellem kl. 20 og 22 stjal ukendte gerningspersoner en række værktøj som to løvblæsere, to vinkelslibere, fire boremaskiner, en elsav, to motorsave og en generator.

»Det havde en værdi af ca. 30.000 kroner,« oplyser vicepolitiinspektør Finn Ellesgaard Nielsen fra Sydøstjyllands Politi, der også oplyser, at værkstedet befandt sig i en lade på adressen.