Fortsæt til indhold

Uhyggelig hændelse: Seks skudhuller fundet ved privat hjem

»Vi ser med stor alvor på sagen,« lyder det fra Østjyllands Politi.

Krimi
am

Østjyllands Politi har siden i nat kl. 01.58 været til stede på Lily Brobergsvej i Brabrand i det vestlige Aarhus.

Det oplyser politiet i døgnrapporten.

For der modtog man en anmeldelse om skyderi.

»Vi har ved vores undersøgelser fundet seks skudhuller i et vindue til en privat bolig. Ingen personer er blevet ramt. Vi ser med stor alvor på sagen og har i nat foretaget undersøgelser, søgt efter spor og talt med vidner, og vi kommer til at opholde os i området, mens disse undersøgelser pågår,« oplyser Østjyllands Politi.

Politiet vil gerne høre fra vidner eller personer, som har opholdt sig i området omkring Lily Brobergs Gade i nat omkring kl. 02.00 eller andre personer, som har oplysninger i sagen.