Efter overfald: Nu er han dømt for at lave ulovlige tegninger
En 24-årig mand er ved Retten i Aarhus er blevet dømt for at have anerkendt kendetegn fra den forbudte rockergruppering Bandidos MC i Danmark.
En 24-årig mand er ved Retten i Aarhus blevet dømt for at have anvendt kendetegn fra den forbudte rockergruppering Bandidos MC i Danmark ved blandt andet at have skrevet symboler, tegn og tekst på vægge og inventar i sin celle i arresten.
Derudover stillede han en bog med Bandidos-logo sådan, at man kunne se det ved indgangen til cellen.
Det skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Det var i perioden mellem 9. september og 10. oktober, at han skrev »Bandidos Aarhus« og »BFFB« (Bandidos forever, forever Bandidos) på et ark papir og inventaret og væggenen i cellen.
Bandidos blev forbudt tilbage 22. maj 2024, og siden har det været ulovligt at gå rundt offentlig med foreningens logo eller på anden måde gøre brug af tegn, symboler og lignende.
Da den 24-årige blev dømt for overtrædelse af straffeloven ved at anvende Bandidos MC’s kendetegn i arresten. Han fik dog ikke nogen ekstra straf for forbrydelsen. Det skyldes, at han 6. decmeber blev idømt halvandet års fængsel for et knivoverfald i Aarhus.
Han nægtede tiltalen. De er pt. uvist om han modtager eller anker dommen.
»På vegne af anklagemyndigheden er jeg naturligvis tilfreds med, at Retten i Aarhus var enig med anklagemyndigheden i, at der var tale en overtrædelse af straffeloven ved på den måde at anvende Bandidos MC´s kendetegn i arresten,« siger specialanklager Jesper Rubow i Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi.
»Baggrunden for bestemmelsen er, at det kan virke utryghedsskabende i arresten, når de indsatte reklamerer for deres tilknytning til forbudte foreninger – i dette tilfælde Bandidos MC – ligesom det kan ses som en form for reklame, som potentielt kunne få nogen til at begynde i en rockergruppering. Det er baggrunden for, at det er strafbart,« supplerer Jesper Rubow.