Fortsæt til indhold

Politiet: 66-årig mand har voldtaget mindreårige familiemedlemmer

Den 66-årige mand fra Kolind er sigtet for voldtægt og blufærdighedskrænkelse mod fire familiemedlemmer, herunder børn under 12 år. Han nægter sig skyldig og har kæret kendelsen om varetægtsfængsling.

Krimi
112

Den 66-årig mand fra Kolind, der lørdag blev varetægtsfængslet for fire i uger, er blevet sigtet for seks forhold, der omhandler voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje samt blufærdighedskrænkelse.

Gerningsperioden strækker sig fra 2018 til februar i år, skriver nyheder.dk.

Ifølge anklagerfuldmægtig Simon Frier er manden i familie med alle de forurettede, som tæller fire børn.

Et af forholdene involverer overgreb på en slægtning i nedstigende linje, hvilket kan være hans barn eller barnebarn. Blandt de forurettede er et barn over 15 år, to under 12 år, mens det sidste barn endnu ikke er identificeret.

Under lørdagens grundlovsforhør nægtede manden sig skyldig og ønskede at udtale sig i retsmødet, som foregik for lukkede døre. Han har kæret kendelsen om varetægtsfængsling, hvilket betyder, at Vestre Landsret nu skal tage stilling til, om han skal frihedsberøves i sagen.

Byretten vurderede, at der var en begrundet mistanke om, at manden er skyldig i de sigtede forhold. Retten fandt også, at der var risiko for, at manden på fri fod ville gentage forbrydelserne eller påvirke politiets efterforskning, eksempelvis ved at fjerne spor, advare andre eller påvirke vidner.

Den 66-årige mand blev anholdt fredag.

Anklagerfuldmægtig Simon Frier har ikke ønsket at oplyse, hvordan politiet blev opmærksom på sagen.