Ældre mand svindlet – nu fortæller han historien: »Så dukkede han op. Det var sådan en langbenet, tynd rad. Jeg kan kende ham med det samme, hvis jeg ser ham igen«

Han virkede en smule nervøs, da han sad ved det lille bord i køkkenet. Kort forinden var han kommet gående med sine lange ben oppe fra vejen.

Han kom ikke i en lille grå bil, som hans kollega ellers havde sagt.

»Der burde jeg have været vaks. Jeg havde stået med hovedet i en græstrimmer, så alle mine hjerneceller var der. Så dukkede han op. Det var sådan en langbenet, tynd rad med lyst hår, kondisko, cowboybukser og et specielt spænde til bukserne. Jeg kan kende ham med det samme, hvis jeg ser ham igen.«

Ordene kommer fra en ældre herre, som Din Avis Skanderborg møder i hans hjem i Skanderborg Kommune. Over for ham sidder hustruen, som supplerer sin mand, mens han fortæller om den dag, han blev svindlet af to mænd, der udgav sig for at være fra banken.

Han sidder tilbage med en følelse af irritation.

En irritation over, at han ikke lugtede svindlen.

For det meste er hustruen hjemme sammen med den ældre herre, men lige netop den dag var hun ude af huset.

»Jeg blev lidt chokeret, da de sagde, at der var nogen, der var ved at plyndre mig. Det var så dem, der var ved at plyndre mig,« siger den ældre mand.

Svindlen tog ikke ret lang tid.

»En mand ringer og fortæller, at han er fra banken. Han bruger jo en autoritet, som han ikke har, fordi det viser sig at være falsk. Men han fortæller mig, at der er en, der forsøger at overføre 15.000 kr. fra min konto til Tyskland, og spørger så, om det er noget, jeg kender til,« forklarer den ældre herre.

Det gør han ikke.

»Nå, det er ikke så godt. Så må vi jo lave en politianmeldelse på det,« lyder det fra ”bankmanden” i den anden ende af røret.

»Det lyder fornuftigt, synes jeg. Lidt efter siger han, at de skal bruge mit hævekort til det formål. Jeg fortæller, at jeg ikke selv kan komme til banken, fordi der ikke er en bil hjemme. Han vil så sende en bil ud til mig. Jeg spørger ham, hvem han sender herud. Det er en Jens, og han kører i en lille grå bil.«

Der dukker aldrig en grå bil op på adressen.

I stedet kommer der en mand gående med raske skridt oppe fra vejen.

»Han har solbriller på, da han kommer gående. Dem har han taget af, da jeg åbner for ham. Vi sætter os i køkkenet og taler kort. Han er her ikke ret længe. for så snart han får mit hævekort, er der ikke så meget at snakke om. Så smutter han igen. Jeg kan godt se bagefter, at han bare er fokuseret på at få fingrene i mit kort,« fortæller den ældre herre, der efter lidt tid bliver mistænksom.

Men da han tjekker sin netbank, er skaden sket.

Svindlerne har allerede hævet 12.000 kr.

»Først hæver de 10.000 kr. ved min bank. Det kan jeg se, da jeg tjekker min netbank, fordi jeg begynder at være bange for, at noget er galt. Dagen efter kan jeg se, at de også nåede at hæve 2.000 kr. fra en anden bank i Skanderborg.«

Han kan ikke lade være med at tænke på, hvor de har koden til kortet fra.

»Jeg har kun koden i mit hoved. Den er ikke skrevet ned nogen steder. Det tænkte jeg jo var en sikkerhed i sig selv, så der er en, der må have set min kode en dag, jeg har brugt mit kort,« fortæller han undrende.

»Banken mener, at de har fulgt efter min mand for at finde ud af, hvor han bor,« siger hustruen, og manden stemmer i med en forklaring om, at den falske bankmand i telefonen ikke spørger til adressen.

Politiet advarer

Manden kontakter efterfølgende politiet.

»Da jeg ringede til politiet, var de flinke til at komme herud ret hurtigt. De kom to mand høj i uniformer. Jeg fik meget fin betjening, hvor de jo fik det signalement, jeg også lige har givet dig. Det var begrænset, hvad de kunne gøre her i huset, for han rørte ikke ved noget, da han var her. Jeg håber alligevel, det kan hjælpe lidt, når de stykker det samlede billede sammen. Det her skal bare stoppes, og politiet vil meget gerne gøre noget. De ville også have fat i banken for eventuelle optagelser,« fortæller den ældre herre.

Sydøstjyllands Politi har ad flere omgange advaret borgere mod at lade sig narre af netop mænd, der udgiver sig for at være fra banken. Sydøstjyllands Politi har ikke ønsket at kommentere udviklingen i efterforskningen, men skriver i en mail, at man efterforsker sagerne intensivt. Den ældre herre, Din Avis møder, opdagede for sent, at han var blevet narret – og nu fortæller han sin historie i håbet om at redde andre fra at falde i med begge ben. Præcis som han selv gjorde.

»Jeg har fået en lærestreg, og nu håber jeg, at jeg med min fortælling kan være med til at gøre, så andre ikke hopper på det. Vi er nok den aldersgruppe, der er interessant for svindlere, fordi pensionister nok er lettere at snyde. Jeg håber også, at min fortælling kan være med til, at politiet får fat i de banditter,« siger han og kommer med et par gode råd til at undgå at blive svindlet.

»Man kan altid lægge røret på, hvis man er i tvivl om, hvem man taler med. Det er mit første råd. Lad dem bare ringe. Andet råd er, at man ikke skal udlevere sit dankort. Det er et no go.«

Den ældre herre optræder anonymt. Hans fulde identitet er kendt af redaktionen.