Fortsæt til indhold

Politiet standser bil med stjålne nummerplader og kniv

Politipatrulje standsede fredag morgen en bil på Randersvej ved Rønde. Bilen viste sig at have stjålne nummerplader, ligesom politiet fandt en kniv i bilen.

Krimi
112

Fredag morgen kl. 09.27 bragte en patrulje fra Østjyllands Politi en bil til standsning på Randersvej i Rønde. Ved nærmere undersøgelse af bilen viste det sig, at den var forsynet med stjålne nummerplader.

Derudover fandt politiet en kniv i bilen.

Føreren af bilen, en 23-årig mand, blev straks sigtet for at køre med stjålne nummerplader samt for overtrædelse af knivloven.

Den unge mand kan nu se frem til en bøde for begge overtrædelser, fremgår det af døgnrapporten fra Østjyllands Politi.