Fortsæt til indhold

Indbrudstyve slog til på naboveje

Hold et ekstra øje med naboens hus - tyve er på spil.

Krimi
csj

Efter en relativt stille periode uden mange indbrud i privat beboelse i Favrskov Kommune, er der nu banditter på spil igen, oplyser Østjyllands Politi i dagens døgnrapport.

Denne gang er indbrudstyvene gået efter boliger på to naboveje i Hinnerup.

Der er tale om Teglhøjen, hvor langfingrede typer har været på spil på et tidspunkt mellem fredag 28. marts klokken 10.00 og tirsdag 1. april klokken 9.00.

Desuden har et hjem på Birkhøjen i Hinnerup haft uønsket besøg. Her er indbruddet foregået mellem søndag 30. marts klokken 16.00 og tirsdag 1. april klokken 12.20.