Stort opbud af politi og ambulancer: Mand overfaldet på parkeringsplads
Et større område er afspærret.
Opdatering: Vagtchef Chris Mose oplyser, at politiet klokken 17.33 via 112 fik et anmeldelse om et slagsmål på Lidls parkeringsplads.
En person er blevet overfaldet af flere gerningsmænd, der løb fra stedet i ukendt retning.
»De var iført mørkt tøj,« siger vagtchefen.
De gerningsmænd leder politiet efter. Offeret er kørt på hospitalet, hvor han er ved at blive tjekket for sine skader. Hvor alvorlige de er, kan vagtchefen ikke sige mere om på nuværende tidspunkt.
Din Avis Aarhus følger sagen.
Original artikel:
Der er lige nu et større opbud af udrykningskøretøjer ved Lidl/Godsbanen ved Anna Klindt Sørensens Gade i Aarhus C.
Det bekræfter Chris Mose, vagtchef ved Østjyllands Politi.
Han ville dog ikke på nuværende tidspunkt komme med yderligere kommentarer udover, at politiet et til stede til et ’mistænkeligt forhold’.
Lene Holm, der befinder sig på stedet, oplyser, at en person er lagt på en båre.
Hun fortæller videre, at der er en del politibiler, ambulance og lægebil ved Lidl.
Af billeder fra stedet fremgår det, at et større område er afspærret.