Fortsæt til indhold

Rev kamera ned og forsøgte indbrud: Men så fældede det samme kamera indbrudstyven

Havde han vidst, at gps'en i kameraet fangede ham, havde han nok ladet det være.

Krimi
kijo

En 32-årig mand blev tirsdag aften anholdt af politiet, efter en opmærksom borger havde tilbageholdt ham ved en ejendom i Randers.

Anmelderen, som er projektleder ved opførelsen af nye lejligheder på stedet, havde opsat et kamera i en af opgangene på grund af flere indbrud den sidste tid. Tirsdag klokken 18.15 opdagede han via live-billeder, at en mand rev kameraet ned og tog det med sig.

Det fortæller Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Projektlederen brugte gps’en i kameraet til at lokalisere manden ved et skur, hvor han var i færd med at bryde ind i en nøgleboks.

Han fik tilbageholdt den 32-årige og tilkaldte politiet. Den civilt anholdte 32-årige mand blev overtaget af politiet klokken 18.25 og fundet i besiddelse af værktøj, der kan bruges til indbrud.

Den 32-årige mand er nu sigtet for tyveri og forsøg på indbrud.