Fortsæt til indhold

Person dræbt i ulykke

En bilinspektør er tilkaldt for at klarlægge omstændighederne.

Krimi

En person er onsdag eftermiddag dræbt i en ulykke på Foerlev Møllevej ved Skanderborg.

Det bekræfter Sydøstjyllands Politi overfor Nyheder.dk.

Det har ikke været muligt for Din Avis at få kontakt til Sydøstjyllands Politi, men til Nyheder.dk siger vagtchef Halfdan Kramer:

»To personbiler er stødt sammen på stedet og føreren af den ene er afgået ved døden. Vi er ved at undersøge uheldet blandt andet med en bilinspektør.«

Han oplyser videre, at politiet formoder, de to biler er kommet kørende fra hver sin retning – og her har ramt hinanden

Føreren af den anden bil er ikke kommet alvorligt til skade.

Politiet har endnu ikke underrettet de pårørende - derfor er der ingen yderligere oplysninger om personen, der døde i ulykken.

Ulykken blev anmeldt klokken 15.51.