Efter påsat brand i Bazar Vest: Nu skal 59-årig kvinde i retten
Kvinde er sigtet for forsætlig brandspåsættelse.
ksa
Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi fremstiller søndag klokken 10 en 59-årig kvinde i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus.
Pågældende er sigtet for forsætlig brandstiftelse samt kvalificeret vold ved en butik i Bazar Vest.
Østjyllands Politi har pt. ikke yderligere kommentarer til sagen, skriver politikredsen i døgnrapporten.
Kvinden blev anholdt lørdag eftermiddag, efter hun havde sat ild i en butik i Bazar Vest, som ligger i det vestlige Aarhus. Hun og en anden kvinde blev lettere forbrændte.
Ifølge TV2 Østjylland er det angiveligt en brudekjole, som har antændt konflikten.