59-årig kvinde løsladt efter grundlovsforhør
Efter søndagens grundlovsforhør har en dommer vurderet, at sigtet kvinde ikke skal i fængsel.
Den 59-kvinde, der lørdag var involveret i en konflikt med en brudekjole i Bazar Vest og efferfølgende blev sigtet for forsætlig brandstiftelse og kvalificeret vold, er blevet løsladt efter søndagens grundlovsforhør.
Hun er fortsat sigtet i sagen, oplyser Østjyllands Politi til TV2 Østjylland.
Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi fremstillede søndag klokken 10 en 59-årig kvinde i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus.
Pågældende var sigtet for forsætlig brandstiftelse samt kvalificeret vold ved en butik i Bazar Vest.
Østjyllands Politi har pt. ikke yderligere kommentarer til sagen, skriver politikredsen i døgnrapporten.
Kvinden blev anholdt lørdag eftermiddag, efter hun havde sat ild i en butik i Bazar Vest, som ligger i det vestlige Aarhus.
Hun og en anden kvinde blev lettere forbrændte.