Fortsæt til indhold

Borgere i Aarhus opfordres til at lukke vinduer under brand

Ingen er kommet til skade, og der er ikke risiko for, at brand i Aarhus C spreder sig, oplyser politiet.

Krimi
/ritzau/

Østjyllands Politi opfordrer søndag eftermiddag borgere i området omkring Frederiks Plads i det centrale Aarhus om at lukke vinduer og slukke ventilationsanlæg.

Opfordringen skyldes, at der er opstået brand i en skurvogn på Frederiks Plads 6.

Foto: Kim Skovrup Andersen
Foto: Kim Skovrup Andersen

Det skriver politikredsen i et opslag på X.

»Der er røgudvikling på stedet,« skriver Østjyllands Politi.

Der er ingen fare for, at branden spreder sig, oplyser politiet.

Til Århus Stiftstidende oplyser politiet, at der ikke er meldinger om personskade. Politiet er til stede med en indsatsleder og to patruljevogne.