Tarveligt indbrud hos Red Barnet
Tyve brød bagdør op og stjal penge.
bo
Red Barnets Genbrugsbutik i Adelgade i Skanderborg blev torsdag 8. maj udsat for indbrud ved højlys dag. Det oplyser vicepolitiinspektør Finn Ellesgaard Nielsen fra Sydøstjyllands Politi.
Torsdag eftermiddag omkring klokken 15 blev en dør ind til et baglokale i butikken brudt op, og der blev stjålet et mindre kontantbeløb.
»Det kan være svært i en genbrugsbutik at få et overblik over, hvad der ellers er stjålet,« siger vicepolitiinspektøren.
Først fredag blev indbruddet anmeldt, men ud fra et alarmsystem med video er tidspunktet for indbruddet lagt fast.