Indbrud i boliger i to hovedbyer
Villakvarterer i Hammel og Hadsten ramt af indbrud.
jr
Efter nogle dage uden indbrud i boliger i Favrskov Kommune er den nu ”gal igen”.
Ifølge døgnrapporten fra Østjyllands Politi har der i det forløbne døgn været tre indbrud i private hjem i hele politikredsen, der omfatter syv kommuner. To af disse tre indbrud er sket i Favrskov Kommune i henholdsvis Hammel og Hadsten, der sammen med Hinnerup og Ulstrup udgør kommunens fire hovedbyer.
Indbruddet i Hammel er sket i en bolig på Spurvevej tirsdag 13. maj på et tidspunkt mellem kl. kl. 12.30 og 13.30.
Indbruddet i Hadsten er begået på Tjørnevej samme dag på et tidspunkt mellem kl. 08.20 og 14.15.