Fortsæt til indhold

Har du set en trailer med stillads? Så vil politiet gerne i kontakt med dig

Stillads meldt stjålet fra byggeplads ved skole.

Krimi

Et træls syn ventede på byggepladsen ved Veng Skole tirsdag morgen.

På et tidspunkt mellem mandag kl. 15 og tirsdag kl. 07 har ukendte gerningspersoner stjålet stillads til en værdi af 20.000 kroner.

»Ud fra værdien vil jeg anslå, at man har flyttet det på en trailer,« lyder det fra politikommissær Michael Gadeberg fra Sydøstjyllands Politi.

Derfor efterlyser politiet vidner, der kan have set noget i forbindelse med tyveriet.