Grundlovsforhør: 57-årig mand sigtet for forsøg på manddrab efter knivstikkeri
Den 57-årige mand, som blev anholdt onsdag på en adresse i Stenvad, skal i grundlovsforhør ved byretten i Randers torsdag formiddag. Sigtelsen lyder på forsøg på manddrab, subsidiært for grov vold,
En 57-årig mand blev onsdag formiddag anholdt og sigtet for forsøg på manddrab, efter at politiet modtog en anmeldelse om, at hans 54-årige samlever var blevet stukket med en køkkenkniv på en adresse i Stenvad.
Episoden fandt sted omkring kl. 11.11, hvor den 57-årige ifølge sigtelsen stak kvinden i maven.
Hun blev hurtigt behandlet og kørt med ambulance til hospitalet i behandlingskrævende tilstand.
Grundlovsforhøret finder sted torsdag kl. 10.30 ved retten i Randers, hvor anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi anmoder om lukkede døre.
Den 57-årige er sigtet for forsøg på manddrab, subsidiært for grov vold, fremgår det af døgnrapporten.